Betalingsbetingelser for
Nordisk Film Biografer

Aftaleindgåelsen

Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Nordisk Film Biografer A/S har registreret betalingen.

Levering

Når købet er blevet bekræftet, vil billetten blive leveret pr. e-mail. Er du medlem vil du kunne finde billetten på din medlemsprofil på web eller i vores NFBio app.

I biografen kan du angive dit mobilnummer eller e-mailadresse og få billetterne udleveret. 

Køb af billetter til Palads

Palads Biografen A/S er ejet af Nordisk Film A/S. 

Når du køber en biografbillet til Palads er det fortsat Nordisk Film Biografer A/S, som er ansvarlig for din købsaftale, og Nordisk Film Biografer som er dataansvarlige ved behandlingen af dine persondata.
Palads Biografen A/S er i denne sammenhæng databehandler med det primære formål at servicere dig som gæst i biografen, og så du kan få hjælp til dit billetkøb i Palads biografens egne kiosker.

Du kan læse mere om behandlingen af dine persondata i Nordisk Film Biografers privalivspolitik

Palads Biografen A/S
Axeltorv 9
1609 København V
CVR: 4286 8914

Tilfredshedsundersøgelse

Vi sender et udvalg af gæster en tilfredshedsundersøgelse om kundeoplevelsen efter filmen, for at undersøge, hvordan oplevelsen med Nordisk Film Biografer har været. Hvis du har modtaget spørgeskemaet, vil der tidligst gå 3 måneder før du kan modtage et nyt.

Betaling

Du kan betale online med ApplePay (kun for NF Bio app), Dankort, Visakort, Visa Electron, JCB, Eurocard, Mastercard og MobilePay. Al kommunikation, vedrørende betaling, mellem dig og Altapay, der er Nordisk Film Biografers betalingsformidler foregår krypteret. Der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger.

Gebyr

Online gebyr
Online billetpris er inklusiv et 5 kr. gebyr pr. billet. Dette er for at drive den service det er, at man kan købe billetter online, og dækker dermed den bekvemmelighed og sikkerhed, der er i, at du kan købe dine billetter på web eller i vores app. 

Billetten

Billetten er dit adgangstegn til et konkret arrangement/forestilling. Billetten er gyldig for ihændehaver og vil som udgangspunkt ikke blive refunderet ved bortkomst.

Refundering

Du kan refundere din billet online på nfbio.dk op til 2 timer inden forestillingens start. Herefter kan du refundere din billet i biografkiosken i den pågældende biograf inden forestillingens start. Refundering online kræver, at du er medlem af BIOPLUS. Hvis du ikke er medlem, er det kun muligt at refundere din billet fysisk i den pågældende biograf inden forestillingens start.

Købte billetter til koncerter, foredrag, live events broadcastet via satellit, galla premierer og særarrangementer refunderes ikke.

Billetter købt online refunderes af sikkerhedsmæssige årsager kun til det kreditkort, der er brugt til at købe billetterne, hvorfor dette skal medbringes. Du skal kunne fremvise billedlegitimation (pas eller kørekort). Anden billedlegitimation + sygesikringsbevis kan også benyttes.

Bortkomst

Såfremt afhentningskoden mistes, kan billetterne udleveres ved henvendelse i biografens billetkontor. Billetterne udleveres kun mod forevisning af gyldig billedlegitimation samt oplysninger om hvilket telefonnummer og e-mailadresse, som er opgivet ved købet. Såfremt 3. part har afhentet billetterne ved hjælp af afhentningskode eller afhentningskort udleveres erstatningsbilletter ikke.

Om fortrydelsesret

Købet af en biografbillet er ikke omfattet af fortrydelsesretten i forbrugeraftaleloven. Vi tilbyder dog som en service, at refundere købte billetter til ordinære forestillinger. Læs mere om refundering i afsnittet ovenfor.

Aflysning

I tilfælde af aflysning refunderes billetterne ved henvendelse i biografens billetkontor. Ændring af sal, sæde samt mindre ændringer i spilletidspunkt er ikke en aflysning.

Oplysning om klagemuligheder og reklamation

Enhver form for reklamation kan rettes direkte til biografen.

Hvis du er utilfreds med en vare eller tjenesteydelse købt hos os, er du velkommen til at henvende dig til os på vores e-mailadresse support [at] nfbio.dk (support[at]nfbio[dot]dk).

Du er også berettiget til at indgive en klage direkte til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse support [at] nfbio.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse support [at] nfbio.dk (support[at]nfbio[dot]dk).

Persondatapolitik

I forbindelse med købet, er det nødvendigt, at du angiver oplysninger som fx navn, adresse, og e-mailadresse. Du kan også oprette en profil med yderligere oplysninger. Nordisk Film Biografer A/S videregiver ikke oplysningerne til 3. part. Som kunde kan du altid få indsigt i de oplysninger Nordisk Film Biografer A/S har registreret om dig, ved at kontakte support. Du kan også gøre indsigelse mod registreringen i henhold til persondatalovens regler herom. Læs mere i vores privatlivspolitik

Anonymisering af persondata

Alle personoplysninger i forbindelse med dit køb, bliver automatisk anonymiseret 90 dage efter købstidspunktet. 

Forbehold

Nordisk Film Biografer A/S tager forbehold for fejl i de listede priser og for udsolgte arrangementer. Nordisk Film Biografer A/S forbeholder sig ret til at ændre på sal og pladstildelingen indenfor samme billetkategori, samt flytte til anden kategori mod at udbetale kunden en eventuel prisdifference.


Salg af biopakker og beløbsgavekort

Biografpakker som indeholder både billetter og gufbilletter kan indløses i alle Nordisk Film Biografer i DK og Malmø (dog med undtagelse af Reservoir), samt vores partnerbiografer.
Se venligst opdateret liste her.
Billetterne er gyldige 1 år fra købsdato.

Gavekort på beløb kan indløses i alle Nordisk Film Biografer og er gyldige 3 år fra købsdato.

Du har som forbruger en 14-dages returret på køb af gavekort/biografpakker på nfbio.dk. 
Såfremt du dermed ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal dette ske hos Servicecentret i Nordisk Film Biografer.

Fortrydelsesret på biopakker og beløbsgavekort

Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor du modtager varen. Fortryder du købet af et gavekort, skal du inden for 14 dage kontakte Servicecentret på Support [at] nfbio.dk og meddele, at du ønsker at fortryde din ordre.

Husk at vedlægge oplysninger, der gør det muligt for os at identificere dig: ordre nr, navn, adresse, mailadresse og telefonnummer + en kopi af ordrebekræftelsen.

Det er kun køber af gavekort/biografpakke, der kan få penge retur. Beløbet tilbageføres til det betalingskort, som er brugt ved købet.

Kontantindløsning af værdi af gavekort

Hvis du ønsker kontantindløsning af værdien af dit gavekort, skal dette ske hos Servicecentret med mail til support [at] nfbio.dk. Der opkræves et gebyr på 25 kr. uanset gavekortets værdi.


En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse support [at] nfbio.dk
 

Køb af et UNLIMITED gaveabonnement 

Når du køber et UNLIMITED gaveabonnement betaler du et engangsbeløb for hele gaveperioden. Betalingen for gaveabonnementet trækkes altså én gang og er ikke løbende. Ønsker modtageren af gaveabonnementet at fortsætte sit abonnement efter gaveperiodens udløb er det vedkommendes eget valg og ansvar at tilføje sine kreditkort oplysninger. Dette kan gøres i forbindelse med oprettelse/aktivering af abonnementet eller i løbet af hele gaveperioden.

Når du køber et UNLIMITED gaveabonnement siger du automatisk ja til at modtageren vil godkende vores almindelige UNLIMITED medlemsbetingelser  – læs dem her (INDSÆT LINK) 
Du har 14 dages fortrydelsesret på købet af et UNLIMITED gaveabonnement. Fristen løber fra købsdatoen for gaveabonnementet. Fortrydelsesretten bortfalder dog så snart gavemodtageren aktiverer sig gaveabonnement og gør bug af dette som betalingsmiddel til at starte sit UNLIMITED abonnement. 

UNLIMITED gaveabonnementet har en gyldighed på 1 år fra købsdatoen.

Andet

Gæster der ankommer efter filmen er startet, vil ikke blive lukket ind i salen, selvom de har gyldig billet.

 

Kontaktinformationer

Nordisk Film Biografer A/S
Mosedalvej 14
2500 Valby

Tlf. 70 13 12 11
CVR: 28344910

Henvendelser vedrørende betaling kan også rettes til support [at] nfbio.dk (support[at]nfbio[dot]dk).