
Kærlig hilsen, Hilde
Du har valgt Viborg
Filmen 'Kærlig hilsen, Hilde' er baseret på en ægte historie om den unge Hilde i Berlin, 1942, som er dybt forelsket i Hans og lykkeligt gravid med deres første barn.
Men Hans er involveret i den antinazistiske modstandsbevægelse Det Røde Orkester, og af kærlighed vælger Hilde at støtte ham i kampen.
Hun hjælper med at distribuere flyveblade og kommunikere med andre modstandsfolk gennem en ulovlig radiosender, men hendes indsats får store konsekvenser, da Gestapo arresterer hende.
Hilde føder deres søn i fængslet og finder styrke i sin kærlighed til barnet, mens hun kæmper for at bevare håbet om en bedre fremtid.
I rollen som Hilde ser man Liv Lisa Fries, som er bedst kendt fra Babylon Berlin.