Forfatter & Film i Dagmar: Vores løfte
Du har valgt Storkøbenhavn
Dagmar Teatret har altid haft en forkærlighed for de gode historier. Det hylder vi med vores koncept Forfatter & Film.
Her får vi besøg af bogaktuelle forfattere, som deler fortællinger om deres nyeste bøger. Efterfølgende kan vores gæster nyde endnu en stærk fortælling, denne gang på det store lærred i form af en nøje udvalgt film.
Torsdag den 18.juni kl. 18.30
Forfatter: Caroline Albertine Minor - Den forelskede ven
Filmen: Vores løfte
Den forelskede ven er en roman om et erotisk, venskabeligt og åndeligt forhold mellem to mennesker, som ved fortællingens begyndelse netop er afsluttet.
Jeget sammenstykker bid for bid deres historie og undersøger, ved hjælp af forskellige litterære former og andres værker, naturen af en relation, som har væretvbåde berigende og smertefuldt besættende for hende igennem ti år.
En roman om underkastelse, ydmygelse og ekstase. Om rengøring, oversættelse og magt – både kunstnerens og musens.
Vi glæder os til at se dig i Dagmar Teatret