Imperial vinder stor pris

Imperial udnævnt til Classic Screen of the Year
Med sit 18,4 meter brede lærred, uovertrufne lyd og centrale placering i hjertet af København er Imperial et foretrukkent valg for danske filmelskere. Nu bliver der sat fornem pris på den legendariske biograf, der er udnævnt til ”Classic Screen of the Year” af the International Cinema Technology Association (ICTA). Med prisen hædrer ICTA biografer, der både har en spændende historie, er succesfulde på deres lokale marked og ikke mindst er helt i front, når det gælder biografteknologi.

Størst sal - størst med Atmos
Imperial er Nordeuropas største enkelte biografsal med plads til 1002 gæster. Samtidig er Imperial den største biograf i verden med det avancerede lydsystem Dolby Atmos, og der er mulighed for at vise både 70 mm. film og 3D-film i 4K-opløsning. Vi er meget stolte af prisen!
Læs mere om ICTA