Transfervindue
Du har valgt Køge
Da den unge stjerne-DJ Lea rammes af uhelbredelig sygdom, tjekker hun ind på det utopiske hospice Magnolia, som med sin overjordiske skønhed og et cannabisdyrkende Søsterskab er designet til, at terminal syge kan tjekke ud af samfundet og komme væk fra de pårørendes pres på den anden side af muren.
Men livet udenfor trænger sig på, og Leas store kærlighed Elin og deres søn Nord holder hende fast i det liv, hun ikke længere kan leve.
Gennem tilbageblik følger vi Lea i den stormende forelskelse med Elin og stiftelsen af deres lille familie. En familie, hun næsten destruerer i sin egen smerte, da sygdommen bliver terminal. For hvordan elsker man, når døden ånder en i nakken?
Det bliver en kinddans mellem kærlighed og sygdom i en kamp om at ville livet, men skulle døden.