Anyone But You
Du har valgt Kolding
Filmen 'Anyone But You' er en romantisk komedie om to ærkefjender, der skal spille hinandens perfekte kærester.
Ben og Bea kendte hinanden i college, hvor et indædt had til hinanden opstod. Da de genforenes til et bryllup, bliver de dog enige om en ting: De skal foregive at være kærester, for at gøre deres ekskærester jaloux.
'Anyone But You' har to ufatteligt hotte skuespillere i hovedrollerne, Top Gun 2: Maverick-stjernen Glen Powell og Sydney Sweeney fra serien 'Euphoria'.
På rollelisten finder man desuden også Dermot Mulroney (Min bedste vens bryllup), Alexandra Shipp (X-Men: Apocalypse) og Darren Barnet fra tv-serien 'Never Have I Ever'. Filmen er instrueret af Will Gluck, der bl.a. står bag komediefilmene 'Easy A' og 'Bollevenner'.