OperaBio - La traviata
Du har valgt Aarhus
Oplev operaen 'La traviata' fra The Royal Opera.
Til en af sine overdådige fester bliver den berømte parisiske kurtisane Violetta præsenteret for Alfredo Germont. De forelsker sig hovedkulds, og selv om hun tøver med at forlade sit liv i luksus og frihed, følger Violetta sit hjerte. Men de unges lykke bliver kortvarig, for snart banker livets barske realiteter på.
Kan kærligheden overleve, når sandheden indhenter dem?
Lige så intim som den er overdådig rummer 'La traviata' nogle af operahistoriens mest berømte melodier og er et glansnummer for den ledende sopran. I instruktør Richard Eyres forførende pragtverden træder den ømme og knugende skønhed i centrum af Verdis opera lysende frem.
Operaen 'La traviata' har en stjernespækket rollebesætning - med sopranen Ermonela Jaho som Violetta - i en opsætning, hvor følelserne står skarpt og dramaet slår gnister.
'La traviata' vises d. 1. marts 2026 i udvalgte biografer. Billetprisen er 235,-
NB: Unlimited-abonnement kan ikke benyttes til OperaBio.