Mira: Forpremiere med besøg
Du har valgt Storkøbenhavn
Kom til forpremiere på den populære ‘MIRA’ og mød forfatter, illustrator og instruktør den 7. december.
Den elskede børnebogsserie ‘Mira’ bliver nu til en film, som har biografpremiere den 11. december – men du og familien kan opleve den til forpremiere allerede i weekenden den 7. december.
Til disse forpremiere kan du også som noget helt særligt møde instruktør Marie Limkilde, forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi til en outro efter filmen. Her vil de fortælle om arbejdet med Mira, svare på spørgsmål fra publikum og give muligheden for at få signeret plakater og bøger.
Du kan møde dem her:
Lyngby Kinopalæet søndag den 7/12: Filmstart kl. 12.00 med outro efter filmen.
Nordisk Film Biografer Field's søndag den 7/12: Filmstart 14.00 med outro efter filmen.
KREA-VÆRKSTED - lav din egen Mira-julepynt
Kom i god tid og besøg vores pop-up krea-værksted, hvor børn og MIRA-fans kan lave deres helt eget MIRA-julepynt!
Krea-værkstedet finder sted d. 6-7. december i Field's og Lyngby i samarbejde med Scanbox og Bog & Ide.
Vi glæder os til at se dig!