Juleklassiker: Die Hard

Du har valgt Aarhus

Der er ingen tvivl! 'Die Hard' er en julefilm! 

Derfor inviterer vi til en særlig visning af action-klassikeren i biografen d. 9. december.

Bruce Willis spiller politimanden John McClane, der på et besøg hos sin kones firma vikles ind i en gidseltagning. McClane må nu ene mand - og uden hverken sko eller sokker - bekæmpe skurkene og redde gidslerne.

Du kan opleve 'Die Hard' i biografen for kun 80 kr./billet, og det er inkl. lidt lækkert til alle gæster. Filmen vises uden undertekster.

Talk i Esbjerg
I vores biograf i Esbjerg får vi besøg af forfatter og cand.mag. i Filmvidenskab Jacob Krogsøe fra det lokale bibliotek til en snak før filmen. Jacob er i gang med at skrive en bog om den amerikanske actionfilm fra 1982-1993, hvor 'Die Hard' har sit eget kapitel. 

København, Aarhus, Aalborg og Odense
I ovenstående byer er visningen sat op i samarbejde med MigogKBH, MigogAarhus, MigogAalborg og MigogOdense.

Yippee Ki Yay! Vi glæder os til at se dig!

Die Hard