Betingelser

Betingelser for konvertering af point

Senest opdateret 24. september 2019

Point
Fra 24. september 2019 er det ikke længere muligt at optjene point som medlem af BIOPLUS. Fra 24. september 2019 og indtil 6. januar 2020 vil det dog være muligt at konvertere dine point til et BIOPLUS-kort, svarende til værdien af dine point, på tidspunktet for konverteringen.

100 point svarer til 1 kr.
Så har du eksempelvis optjent 10.650 point, kan du konvertere dem til et BIOPLUS-kort på 106,50 kr.

Fra 24. september 2019 er det ikke længere muligt at efterregistrere point.
Du vil kunne se dine point på nfbio.dk/konvertering frem til 6. januar 2020.
Efter 6. januar 2020 er det ikke længere muligt at konvertere point via nfbio.dk/konvertering. Herefter kan du henvende dig til support og bede dem konvertere dine point til et BIOPLUS-kort. Uanset hvornår du får dine point konverteret, vil det udstedte digitale BIOPLUS-kort være gældende frem til 24. december 2022.
Point, der ikke er konverteret inden den 24. december 2022, bortfalder.

Konvertering
Til og med d. 24. december 2022, kan du konvertere dine point ved at kontakte supportHerefter modtager du en e-mail, der indeholder dit digitale BIOPLUS-kort.
BIOPLUS-kortet kan ikke indløses til kontanter.

BIOPLUS-kort
Ved konvertering af point, accepterer du at dine nuværende point bliver konverteret til et digitalt BIOPLUS-kort. BIOPLUS-kortet gælder frem til 24. december 2022.
BIOPLUS-kortet er ligesom point, personligt og må derfor ikke gives til andre personer.
Du kan bruge dit BIOPLUS-kort flere gange, indtil der ikke er flere penge på kortet.
BIOPLUS-kortet kan bruges til alle film, events samt alle produkter i biografkiosken. BIOPLUS-kortet kan også benyttes sammen med den rabat du modtager som BIOPLUS-medlem.
BIOPLUS-kortet kan ikke bruges til køb af nye BIOPLUS-kort eller gavepakker.
Ønsker du at vide, hvor mange penge der er tilbage på BIOPLUS-kortet, kan du spørge i biografkiosken i din lokale Nordisk Film Biograf eller ved at kontakte support.
Mister du dit BIOPLUS-kort eller bliver det stjålet, vil du ikke få udstedt et nyt. Det er derfor vigtigt, at du ikke mister dit BIOPLUS-kort efter udstedelsen.

Udmeldelse
Hvis du ønsker at opsige dit BIOPLUS medlemskab, kan du gøre dette på din profilside, eller ved at kontakte support. Du vil herefter modtage en e-mail, der bekræfter din opsigelse af medlemskabet. Hvis du opsiger dit medlemskab, vil du stadig have mulighed for at bruge dit BIOPLUS-kort.
Har du ikke har konverteret dine point inden du opsiger dit medlemskab, giver du afkald på dine optjente point.