Nordisk Film Biografer

Forpremiere på 'The House That Jack Built' med intro

13 AUGUST

Film-auteur Lars von Trier er snart aktuel med sine nye film, 'The House That Jack Built', og d. 24. oktober kan du i samarbejde med Filmmagasinet Ekko komme til forpremiere i Nordisk Film Biografer Dagmar. Filmen vil blive kyndigt introduceret af tidligere filmlektor Peter Schepelern.

Thrilleren 'The House That Jack Built' følger seriemorderen Jack over en periode på 12 år. Her introduceres de mord, som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder. Mord, som Jack påstår, er kunstværker.

Hovedrollen spilles af Matt Dillon, der bl.a. er kendt fra 'Wild Things' og 'Crash', og på rollelisten ses bl.a. også Uma Thurman og Bruno Ganz.

FIND BILLETTER

Om arrangementet
Filmen vil blive introduceret af den tidligere filmlektor Peter Schepelern, der også er ven af Lars von Trier. Til Filmmagasinet Ekko har von Trier bl.a. udtalt følgende om Schepelern:

"Peter er en del af min hjerne. En lille del, der hedder Schep. Så når der er et eller andet, jeg skal finde ud af eller rådgives om i en kulturel retning, ringer jeg til Peter."

Forpremieren finder sted d. 24. oktober kl. 18.30, og billetter sælges til 100 kr. pr. stk. Det er kun muligt at købe billetter, ikke reservere.

Vi glæder os til at se dig!

Tilbage

Optjen bonuspoint - og få hver 5. billet til halv pris!

Bliv medlem ligesom 650.000 andre filmelskere, optjen bonuspoint og deltag i filmevents og konkurrencer!

TilmeldLog ind