DOX18 - Desolation Center (2D)

Filmlængde
1 time 33 min
Original titel
desolation center
Premiere
Genre
Dokumentar
Vis flere detaljer
Det var ren destruktion og ren skaberkraft. I 1980’erne stod outsider-initiativet Desolation Center bag de anarkistiske 'desert shows' i det sydøstlige Californien og blev frontløberen for festivaler som Burning Man, Lollapalooza og Coachella. Et kollektivt eksperiment og oprør midt i ørkenen med kun 100 unge deltagere anført af den bare 20-årige arrangør Stuart Swezey. Heldigvis for os andre videofilmede han det hele! For med Sonic Youth, Einstürzende Neubauten, Meat Puppets og The Minutemen på programmet er vi med helt inde i kernen af det kaotiske projekt, når 80'ernes punk- og industrial-elite får jorden til at skælve i Mojave-ørkenen. Under en mørk nattehimmel i den golde, tørsprukne ørken og med klapperslangerne raslende i sandet. Og med performances så voldsomme, at de har givet genlyd langt ind i vor tids undergrund og festivalkultur. Mød instruktøren selv på CPH:DOX.
Vis mere