PIX 18 - SIBEL
PIX 18 - SIBEL

PIX18 - Grass (2D)

Filmlængde
1 time 3 min
Premiere
Genre
Drama
Vis flere detaljer
14 film har Hong Sangsoo instrueret bare her i det her årti, og har du haft svært ved at følge med, så er 'Grass' et godt sted at starte. Her krydser nemlig både instruktørens faste skuespillere og velkendte temaer luften i en lille cafe. I centrum sidder Areum (Hongs muse Kim Min-hee) med sin laptop og lytter på skift til tre forskellige samtaler, der alle kredser om mænd og kvinders relationer til hinanden. De involverer også alle sammen - naturligvis - skuespillere og filminstruktører, der på ublu vis forsøger at udnytte deres modpart. Med Areum ved tasterne er det nærmest som om de respektive par bliver figurer i hinandens historie. Og vupti har vi ud af ingenting en legende, intelligent, uforudsigelig og helt klassisk omgang Hong Sangsoo. 66 minutters lise for din filmsjæl.
Vis mere