Mørkeland
Du har valgt Viborg
Den danske film 'Mørkeland' er fortsættelsen til Kongekabale fra 2004.
Efter en fyringsrunde ender den tidligere topreporter, Ulrik Torp, i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet.
Da hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll, beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet, fører sagen ham i nettet på en politisk sammensværgelse, der truer selve fundamentet for vores samfund.
De eneste, som tror på Ulrik, er avisens unge praktikanter, Emma og Simon.
Thrilleren 'Mørkeland' instrueres denne gang af Mikkel Serup.
Anders W. Berthelsen spiller igen hovedrollen som Ulrik Torp, mens Nicolas Bro, Mathilde Arcel, Patrick A. Hansen, Lene Maria Christensen og Tommy Kenter ses i de andre store roller.
Filmen vises med danske undertekster.