Guldfeber (2D)

GULDFEBER er selvfølgelig at finde på Det Amerikanske Filminstituts Top 100 over de bedste amerikanske film. Selv sagde Chaplin, at "GULDFEBER er den film, jeg vil huskes for". Og hvem skulle nogensinde kunne glemme den? Dette er filmen, hvor den ukuelige vagabond søger lykken i Klondike... på jagt efter guld og rigdom og indeholder den udødelige scene, hvor Chaplin desperat af sult sætter tænderne i sin kogte støvle og nyder snørebåndene som spaghetti. I filmens begyndelse strander vagabonden i en øde bjerghytte sammen med en guldgraver (Mack Swain) og en undvegen fange (Tom Murray) under en frygtelig snestorm. Hytten balancerer faretruende på en klippesats og truer med at styrte ned og først i sidste øjeblik slipper de ud. Siden kommer vagabonden til en ægte guldgraverby, hvor han beslutter at opgive guldfeber-eventyret for i stedet at blive opsynsmand. Han forelsker sig i en saloon-pige (Georgia Hale), som han fejlagtigt tror, også er forelsket i ham. Udover scenen med støvlen (der i virkeligheden var lavet af lakrids), huskes filmen bl.a. også for vagabondens drømmescene, hvor han optræder med to dansende brødskiver som balletsko. Filmen regnes af mange som ædelstenen i Chaplins produktion. Repremieren i de danske biografer er Chaplins (nyrestaurerede) udgave fra 1942 med hans egen fortællerstemme og musik.