Nordisk Film Biografer

CPH:DOX 19 - The Revenge of the Diva

0 stemmer
0
0 stemmer
0

En varm og morsom film om Siv Wennberg. 'The Revenge of the Diva' er instrueret af Emelie Jönsson og Gustav Ahlgren.

Oh bel canto! Siv Wennberg var udset til at blive operaverdenens næste store stjerne tilbage i 70'erne. Hun sang Wagner og Verdi i Stockholm, optrådte på Covent Garden i London og Bolshoi i Moskva. Og så, pludselig, var det hele slut. Som 72-årig, uden familie, uden berømmelse og i en lejlighed, der er et museum for hende selv, planlægger divaen sin hævn og sit comeback. Og vi er heldigvis med hele vejen.

Fortalt i tre akter som en ægte opera følger 'The Revenge of the Diva' den aldrende primadonna, mens hun forsøger at få udgivet sine gamle koncertoptagelser, publiceret sin selvbiografi og arrangeret sin sidste store forestilling. Forstadsvirkeligheden bades i blitzlys-drømmene i en enestående og helt uimodståelig portrætfilm, der er lige så varm, som den er underholdende. Og som efterlader os stensikre på én ting: Siv er en stjerne.

(Copyright: cphdox.dk)

Du kan se dine point, når filmen har spilletider.
Varighed ekskl. reklamer og trailers: 
1 time 17 minutter
Originaltitel: 
Sivandivan
Filmen har i øjeblikket ikke nogen spilletider.
Tilbage