DOX18 - Waiting for Barcelona (2D)

Filmlængde
1 time 24 min
Original titel
Waiting for Barcelona
Premiere
Genre
Dokumentar
Vis flere detaljer
Barcelonas labyrintiske gader er indbegrebet af romantisk storbyliv - bare ikke hvis man bor på dem. Og det gør 27-årige Mou, der forlod sit hjemland som 12-årig og siden har levet som hjemløs omkring Ramblaen. Men Mou er ikke bare 'streetwise', han er også populær og sine venners ven. En kærlighedsaffære med en spansk kvinde giver håb om et nyt liv - og en happy ending? - men fortiden og det mentale pres fra en umulig situation haler samtidig ind på hans ellers så positive ånd. En upbeat film om et af Europas usynlige liv, optaget i gadehøjde og i grafisk sort/hvid, der kalder minder frem om den socialrealistiske og politiske tradition fra gadefotografiet. Den finske filmskaber Juho-Pekka Tanskanen undgår behændigt at 'give Mou en stemme' - den har Mou nemlig allerede taget. 'Waiting for Barcelona' er et portræt i øjenhøjde med Mou selv, hvor det politiske er forankret i den hårde, personlige erfaring fra de turistede gader.
Vis mere