DOX18 - The Judge (2D)

Filmlængde
1 time 22 min
Original titel
The Judge
Premiere
Genre
Dokumentar
Vis flere detaljer
Da palæstinensiske Kholoud Al-Faqih første gang trådte ind i sit lands højesteret og sagde, at hun ville være dommer, blev hun grinet ud. Men blot få år senere tiltrådte hun som den første, kvindelige shariadommer i hele Mellemøsten. At den viljestærke Al-Faqih også er selvudråbt, aktiv feminist gør ikke modsætningerne mindre - i hvert fald når man ser dem fra vores egen ende af verden. Men når 'The Judge' tager os med hende på arbejde i en virkelighed domineret af mænd, bliver de politiske realiteter og kulturelle forestillinger om ret og religion pludselig sat i perspektiv. Her gør hver dom nemlig en forskel. Hver dag er et retssalsdrama, og selvom hun har slidt sig til tops i det mandsdominerede system, skal Kholoud Al-Faqi og hendes progressive kolleger konstant navigere i et felt konservative dogmer og politiske og ideologiske reformer. Filmskaberen Erika Cohn mødte Kholoud, da hun selv studerede islamisk feminisme, og har skabt et tankevækkende portræt af en usædvanlig kvinde med sine meningers mod.
Vis mere