Nordisk Film Biografer

CPH:DOX 18 - Caniba

0 stemmer
0
0 stemmer
0

Den japanske kannibal Issei Sagawa blev i 1981 fængslet i Paris for at have dræbt og delvist spist en kvindelig medstuderende. Udvist til Japan og løsladt på en teknisk fejl, hvorefter han indledte en karriere som sushi-kritiker, tv-stjerne, pornoskuespiller og manga-tegner. I dag lammet i en kørestol med sin jaloux bror som plejer. En grotesk historie, som det nyskabende instruktørpar bag den skelsættende CPH:DOX-vinder 'Leviathan' (2012) langsomt og med en nærmest fænomenologisk kompromisløshed borer sig dybt ind i. Véréna Paravel og Lucien Castaing-Taylor starter med emnet og finder derefter en kunstnerisk form, der passer til det. 'Caniba' konfronterer os med et menneskeligt mørke, der nærmest er hinsides fatteevnen, og gør det ved simpelthen at lytte til og betragte Sagawa, der fra sin næsten paralyserede position indvier os i sin tankeverden og i sin drøm om selv at blive fortæret af et menneske. Vær advaret - den her er seriøst ikke for folk med sarte nerver. En på alle måder uforglemmelig film fra nogle af vor tids mest avancerede filmskabere.

Du kan se dine point, når filmen har spilletider.
Varighed ekskl. reklamer og trailers: 
1 time 35 minutter
Censur: 
Censur ukendt
Filmen har i øjeblikket ikke nogen spilletider.
Tilbage