Seniorernes Biografklub i Esbjerg: Lærerværelset
Tirsdag d. 5. december inviterer vi til Seniorernes Biografklub i Esbjerg, hvor vi viser det prisvindende tyske drama 'Lærerværelset'.
Mange seniorer mistrives i ensomhed og isolation, mange seniorer har et bankende biografhjerte, men mange er utrygge ved gå alene ud om aftenen - det gør denne formiddagsbiografklub noget ved.
Vi starter i salen kl. 10.00, hvor der vil være en kort intro inden filmstart. Efter filmen byder vi på en let frokost, inden vi afholder samtalesalon i salen. Arrangementet slutter senest kl. 14.00.
Billetprisen er 179 kr. inkl. frokost.
'Lærerværelset' handler om en ung idealistisk lærerindes kamp for sin elevs rettigheder. Filmen vandt alle hovedpriserne ved German Film Awards 2023.
Seniorernes Biografklub Esbjerg er et samarbejde mellem Nordisk Film Biografer Esbjerg, Esbjerg Kommunes Biblioteker, ÆldreSagen i Esbjerg og Frivilligforeningen TRÆFPUNKTsædding.
Vi glæder os til at se dig!
