Oscar Night 2023

Søndag d. 12. marts finder årets helt store filmfest sted: THE OSCARS 2023! Og traditionen tro inviterer vi til Oscar Night i biografen.

Vi starter i foyeren, hvor alle gæster kan nyde et glas bobler og lidt kage, så vi kan komme i den helt rigtige filmfest-stemning. Herefter skal vi se forpremiere på Steven Spielbergs 7 gange Oscar-nominerede, biografiske drama THE FABELMANS.

Når filmen er slut, står den på en masse flotte kjoler og lækre suits, når vi varmer op til det helt store show med TV2s live-transmission fra den røde løber i Hollywood. Omkring kl. 02.00 om natten starter selve showet.

Vi sørger for natmad og kaffe/te i løbet af natten, og når showet er slut tidlig mandag morgen, får alle gæster lidt friskbagt bagværk med to go. 

VÆRTER I IMPERIAL
I Imperial er vi så heldige, at vi i år har fået værter på, som vil styre slagets gang, når de mest prestigefyldte priser uddeles.

Årets værter er Ann Lind Andersen, Casper Christensen og Søren Frellesen.

Du kan komme til Oscar Night i Imperial kl. 19.30 og i Odense, Aalborg Kennedy, Esbjerg Broen og Aarhus C kl. 20.00.

Billetprisen er 225 kr. i Imperial og 175 kr. i de øvrige biografer.

Vi glæder os til at se dig!

View trailer
Oscar Night 2023

Find en forestilling nær dig her