Lyngby

Virtual Reality i Lyngby

Virtual reality-teknologien ruller ind over Danmark, og nu kan nysgerrige gæster opleve virtual reality for fuld udblæsning i Nordisk Film Biografers første VR-lounge i biografen i Lyngby.

Gæsterne bydes velkommen i et lyst og venligt rum, der er afskærmet med glasvægge til resten af biografen. Loungen er specialbygget til at levere oplevelser i virtual reality, og gæsterne træder så at sige ind i oplevelsen, når de opsluges i den teknisk simulerede verden, som føles virkelig. I loungen vil gæsterne via VR-briller kunne opleve et bredt udvalg af oplevelser fra film og VR-spil til musik, rejser, kunst, animationer, dokumentarer og multi player-oplevelser, når de bevæger sig frit rundt imellem de i alt 14 VR-stationer.

Med den seneste nye VR-teknologi fra HTC Vive og Oculus Rift er det første gang i Danmark, at et etableret brand indenfor filmproduktion og biografdrift satser på VR. Det er Nordisk Film Biografers klare mål at være en førende udbyder af virtual reality-indhold og at levere det i fysiske og tekniske rammer, der modsvarer den høje kvalitet, som gæsterne kender fra biografoplevelsen.

Fruit Ninja VR

5 min.
Gaming
Fra 6 år.

I Fruit Ninja-spillet skal du være hurtig som en ninja, når flyvende frugter drøner imod dig. Hak, spid og hug frugterne i stykker så hurtigt du kan, men pas på de gemte bomber, som lurer rundt omkring…

Fruit Ninja VR giver klassisk gameplay en virkelig sjov ekstra dimension, når virtual reality sætter hele kroppen i spil. Så grib chancen for at opgradere dine ninja skills, imens hele udvalget fra frugtkurven eksploderer om ørene på dig.

Life of us

8 min.
Gaming
Fra 6 år.

Indånd ild, svøm under vandet, overlev Istiden og svæv over vulkaner, imens du udvikler dig igennem forskellige skabningers kroppe og gennemlever millioner af års evolution. Life of Us er et actionpakket, multi player-VR adventure, som du oplever sammen med en ven. I følges ad i spillets univers og udforsker planetens historie igennem forskellige stemmer, kroppe og evner. Med original musik af Pharell Williams.

Udvalgt til følgende festivals og priser:

Festivals & Events, Sundance Film Festival, SXSW, Tribeca Film Festival, TED Vancouver, Sydney Film Festival, Lucid Realities at Phi Centre Montreal, SONAR Festival og Future of Storytelling

 

Superhot VR

10 min.
Gaming
Fra 13 år.

Superhot er et first person shooter-spil, hvor tiden kun bevæger sig, når du gør det. Med sit hypnotiserende gameplay og sin unikke, stiliserede grafik tilfører Superhot noget helt nyt til first person shooter-genren. Her er ingen praktisk placerede ammunitionslagre eller ekstra liv. Men til gengæld kan du sætte tiden på hold og se kuglerne komme langsomt kravlende imod dig, mens du roligt planlægger dit næste skridt og lader dit våben. Oplev så det kaos, der udløses, når du sætter din plan i gang. Undgå kuglerne og nedlæg dine fjender - et velplanlagt skridt ad gangen. 

Sprog: Engelsk

Holofit

10 min.
Simulation
Fra 13 år.

I Holofit forvandles roning til en rejse til fremmede verdener. Opdag virtuelle landskaber, tropiske øer, Grand Canyon, Antarktis eller selveste Paradisets Have. Tag turen alene eller med en makker, konkurrér på tid eller nyd turen i roligt tempo og oplev udsigten imens.

ZOMBILLENIUM

5 min.
Animation
Tilladt for alle

Tag på opdagelse i zombie-verdenen og bliv en del af monstrenes liv. Her bliver du taget igennem forskellige faser, hvor du bl.a. skal ansættes i zombie-parken, tage en tur på Gretchens witchboard, lære en dansekoreografi og meget mere.

NIGHT NIGHT

7 min.
Kortfilm
Fra 17 år

Er du til gys og gru, så er denne VR-oplevelse lige noget for dig! Her bliver dine mareridt fra barndommen virkelige. Hvad der starter med en fredfyldt godnathistorie bliver til et uhyggeligt gensyn med barndommens mange mareridt og rædsler.

RACKET: NX

10 min.
Gaming
Tilladt for alle

'Racket: NX' tager det klassiske arkadespil til et nyt niveau. Her spiller du squash inde i en gigantisk pinball-maskine. Hertil tilføjes et vildt soundtrack og fede visuelle effekter!

SERGENT JAMES

7 min.
Simulation
Tilladt for alle

Det er Leos sengetid, men han tror, der er noget under hans seng. Hvad mon det kan være? Er det bare noget, han bilder sig ind eller er det mon dig, der gemmer dig under sengen?

WOEFUL WOEBOTS

10 min.
Gaming
Tilladt for alle

'Woeful Woebots' er en sjovt VR-spil, hvor det gælder om at tilintetgøre robotter. Så grib din pistol og udryd de onde robotter, inden de overtager. Spillet er skabt og udviklet af det norske firma Bard Hole Standal. 

Cirque du Soleil – KÀ The Battle Within

13 min.
Performance
Fra 6 år.

Træd ind i den eventyrlige verden af helte og kampsport. I 'KÀ The Battle Within' bliver du taget med til gammel, mystisk verden, hvor to rivaliserende klaner udfordrer hinanden i en svimlende akrobatisk og betagende kamp.

KÀ er titlen på den storslået teaterproduktion af Cirque du Soleil, og med VR tages det smukke univers til helt nye højder.

SPACE PIRATE TRAINER

10 min.
Gaming
Fra 6 år.

VR-spillet 'Space Pirate Trainer' tager udgangspunkt i klassiske arkadespil, men placerer dig midt i spillet.

Her skal du som Space Pirate kæmpe mod en bølge af droids. Som hjælp har du et bredt arsenal af våben og gadgets til at bekæmpe de laser-skydende fjender.

BEAT SABER ARCADE

0 min.
Gaming
Fra 6 år.

VR-spillet 'Beat Saber Arcade' kombinerer det klassiske arkadespil med musikkens fortryllende verden.

Her er målet at slashe musik-beats i form af små kuber, så det til sammen danner et rytmisk musikstykke. Du skal bruge forskellige sabler til de forskellige beats og på den måde nærmest skabe en lille dans.

CHORUS

0 min.
Gaming
Fra 6 år.

Multiplayer-spillet 'Chorus' transformerer dig og din ven til en kvindelig kriger og sender jer ud på en farefuld og episk rejse til en fantasy-verden fra 1980erne.

Her skal I kæmpe mod farlige monstre og redde jeres race fra at uddø. 

  • VR
Version: VR

København

Man. 22/10
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
Tir. 23/10
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
Ons. 24/10
16:00
19:00
20:00
21:00
Tor. 25/10
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
Fre. 26/10
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
Lør. 27/10
10:00
11:00
12:00
13:00
14:00
15:00
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
Søn. 28/10
10:00
11:00
12:00
13:00
14:00
15:00
16:00
17:00
18:00
19:00

Mange ledige pladser Få ledige pladser Næsten udsolgt Udsolgt

Optjen bonuspoint - og få hver 5. billet til halv pris!

Bliv medlem ligesom 650.000 andre filmelskere, optjen bonuspoint og deltag i filmevents og konkurrencer!

TilmeldLog ind

Lyngby

Telefonnummer
70 13 12 11 (alle dage fra 11.00 - 20.00)

E-mail
Adresse

Nordisk Film Biografer Lyngby
Klampenborgvej 215A

2800 Lyngby