PIX15 - Top Five

Filmlængde
1 time 42 min
Vis flere detaljer

Mange ville sikkert tro, det var løgn, men speedsnakkende Chris Rock har rent faktisk både skrevet og drejet en skarp social satire med smag af Woody Allen. Han har også selv hovedrollen som filmstjernen Andre Allen (lighederne med Woody bliver ved) der gerne vil vinde anerkendelse som seriøs kunstner. Vi følger ham gennem et døgn hvor han skal balancere lanceringen af hans katastrofalt ringe kunstfilm om et slaveoprør på Haiti, forberede sig på sit bryllup med en reality-stjerne, som skal sendes live, og give et stort interview til New York Times. Et friskt og forrygende sjovt snapshot af livet som kendis, filmet af danske Manuel Claro.

Vis mere