PIX15 - Norway

Filmlængde
1 time 13 min
Vis flere detaljer

Grækenland har de seneste år markeret sig med en række absurde og genrebrydende film, og 'Norway' er - mildest talt - ingen undtagelse. Med 80'er-æstetik, synthmusik og b-films-hyldest er det et balstyriskportræt af diskovampyren Zano, som bare ikke kan stoppe med at danse - for "så vil hans hjerte holde op med at slå". En sen nat i 1984 ankommer han med tog til Athens neonoplyste natteliv for at opsøge en gammel ven. Jagten på vennen fører ham gennem en underverden befolket af lokkende kvinder, rumvæsner, vampyrer, narkomaner og nazister, og han havner i den ene situation mere absurd og tosset end den anden. 'Norway' er, selv i græsk terminologi, helt sin egen, og instruktøren har tydeligvis hygget sig med at skabe et parallelunivers af håndbyggede kulisser og masser af campet 80'er-lir. Gu' er det fjollet, men det er måske hele pointen: at vi nogle gange skal slippe tøjlerne, skyde hul i den gode smag og bare dyrke vores dansfluenza. Musikken er udført af Felizol, som er instruktøren Yiannis Veslemes musikalske alter ego.

Vis mere