PIX15 - The Inseminator

Filmlængde
1 time 27 min
Vis flere detaljer

Det vidner både om talentet og modet i vietnamesisk film, at landet overhovedet kan producere et værk som 'The Inseminator'. En film af en næsten surrealistisk visualitet og fortællemæssig opfindsomhed, som ikke desto mindre er solidt funderet i landets sociale og kulturelle traditioner. Og i deres tabuer. Ude i de øde bjerge bor en aldrende mand, der er far til en handicappet, voksen søn og en smuk datter i den giftemodne alder. Men traditionen foreskriver at familiens ældste (og i dette tilfælde eneste) søn skal gifte sig først for at videreføre slægten. Hvert år vender han imidlertid ensom tilbage fra det marked, hvor unge mænd rejser hen for at finde sig en brud, så den stadigt mere desperate far må ty til utraditionelle midler for at skaffe en kvinde til sin søn og dermed en mor til sit barnebarn, før han selv forlader denne verden. Et usædvanligt eventyr fortalt i fabulerende drømmesyner i en kontroversiel film, der blev forbudt i hjemlandet.

Vis mere