PIX15 - Backcountry

Filmlængde
1 time 32 min
Vis flere detaljer

Du vil aldrig takke nej til et landkort igen! Jenn foretrækker storbylivet og sin altoverskyggende advokatkarriere, men det vil hendes udendørstosse af en kæreste, Alex, ikke acceptere. Han hiver hende med ud i de vidtstrakte canadiske skove for at finde hans yndlingsrute The Blackfoot Trail, på trods af at den af sikkerhedsmæssige årsager er forbudt at betræde. Instruktøren Adam MacDonald har afprøvet instruktørstolen på en række horrorkortfilm og debuterer nu med spillefilmen 'Backcountry', der frame for frame forsegler Jenn og Alex' skæbne i den fremmedgjorte canadiske ødemark, hvor alt lader til at gå imod det jagede par. I de mest panikomsluttende situationer forsvinder man ind i Jenns subjektive univers, hvor billeder af den klaustrofobiske skovvandring og lyden af et par sultne, sorte poter smelter sammen. MacDonald har skrevet et veldrejet plot, hvor man vist roligt kan sige, at Alex gør sig selv en bjørnetjeneste ved at takke nej til det kort.

Vis mere