Modig 2D - dansk tale

Filmlængde
1 time 33 min
Original titel
Brave
Premiere
Genre
Familiefilm
Instruktør
Mark Andrews
Brenda Chapman
Skuespillere
Julie Zangenberg
Dick Kaysø
Nastja Arcel
Morten Grunwald
Jens Jørn Spottag
Martin Brygmann
Gordon Kennedy
Vis flere detaljer

Pixar-animationsfilmen 'Modig' (også kendt som 'Brave') fortæller historien om den skotske prinsesse Merida.

Prinsesse Merida er datter af Kong Fergus og Dronning Elinor, men hun er ikke, som prinsesser er flest. For det første er hun en mesterlig bueskytte, og for det andet er hun fast besluttet på at styre sin egen vej i livet.

Men da Merida trodser en ældgammel skik, som er hellig for landets huserende magter, bringer hun riget på kanten af ødelæggelse, og den impulsive prinsesse må søge hjælp hos en gådefuld olding, der opfylder ét skæbnesvangert ønske.

Merida er nu tvunget til at se meningen med ægte mod i øjnene, så hun kan ophæve en forfærdelig trolddom - inden det er for sent.

Med 'Modig' har Pixar skabt deres 13. spillefilm og indkasseret deres 13. hit. Denne gang er de farvestrålende universer (og talende ting og dyr, der normalt ikke kan tale) byttet ud med et eventyr fra det mørke og hemmelighedsfulde højland.

'Modig' er instrueret af debutanten Mark Andrews og Brenda Chapman, der i 1998 var med til at instruere 'Prinsen af Egypten'.

Filmen 'Modig' modtog en Oscar for Bedste animerede film.

'Modig' vises også i 3D, både med dansk tale og med engelsk tale (uden undertekster).

OBS. Inden filmen vises en kort animationsfilm af Pixar.

Vis mere