Joe

Aldergrænse
Tilladt for børn over 15 år
Filmlængde
1 time 57 min
Original titel
Joe
Premiere
Instruktør
David Gordon Green
Skuespillere
Nicolas Cage
Tye Sheridan
Gary Poulter
Ronnie Gene Blevins
Vis flere detaljer

Joe er tidligere kriminel, der har afsonet en fængselsstraf og nu forsøger at leve en stille tilværelse som sjakbajs om dagen, mens dagens sene timer skylles ned med alkohol og tung melankoli. Trods et hidsigt temperament undgår han konflikter, men det ændrer sig, da den 15-årige Gary starter i lære. Garys far, Wade, der er endnu mere alkoholiseret end Joe, lader sin tyranniske og voldelige natur gå ud over sønnen. Joe ser stort potentiale i Gary og beslutter sig for at træde i karakter og blive en slags rollemodel for den unge dreng. Også selvom det kræver, at han viser sine mindre rare sider. Oscar-vinderen Nicolas Cage er en mand med mange facetter, hvilket desværre også har betydet film af tvivlsom kvalitet. Med dramaet ’Joe’ nærmer Cage sig atter det materiale, som har kendetegnet karrierens højdepunkter. Instruktøren David Gordon Green er primært kendt for komedier som ’Pineapple Express’ (2008), men med sidste års ’Prince Avalanche’ og nu ’Joe’ har han skiftet retning og opnået hæder på filmfestivaler i Berlin, Venedig og Toronto. I rollen som den unge Gary ses kæmpetalentet Tye Sheridan, der allerede har imponeret i ’The Tree of Life’ (2011) og ’Mud’ (2012). (copyright: kino.dk)

Vis mere