DOX17 – Spin (2D)

Mange points til den unge, tyske filmskaber Ginan Seidl for at have skabt en film, der er så visuelt og filosofisk original som 'Spin'. Et værk, hvor billeder og tanker hænger sammen i rige og uforudsigelige mønstre med rotationen selv som omdrejningspunkt. Fra en sufis hvirvlende dans til mikro-studierne i et højteknologisk fysiklaboratorium, og fra en saltørken til en moské. Religion og videnskab er imidlertid ikke hinandens modpoler, men er snarere to variationer over sandhed af en kosmisk målestok, som har sin tredje dimension i kunsten selv. Billederne taler, og lytter man godt efter er der en tankerejse af de sjældne i vente. Med den eksperimentelle videnskab som metode bruger Seidl sin film som et kunstnerisk reagensglas, der bringer forskellige elementer (filosofi, fiktion, forskning og sufistisk mysticisme) i spil med hinanden for at studere deres uberegnelige kemi. Og eksperimentet lykkes. 'Spin' genopfinder essayfilmen i en kontemporær form, der faktisk fortjener at blive kaldt nytænkende.