Boyhood

Aldergrænse
Tilladt for børn over 11 år
Filmlængde
2 timer 43 min
Original titel
Boyhood
Premiere
Instruktør
Richard Linklater
Skuespillere
Ellar Coltrane
Ethan Hawke
Patricia Arquette
Lorelei Linklater
Vis flere detaljer

’Boyhood’ fortæller historien om drengen Mason, og hvordan han bliver voksen i perioden fra han er seks til 18 år. Du følger ham og hans familie gennem samtlige år, men egentlig har filmen ikke andet centralt tema end Masons udvikling som menneske og fokus er konstant på ham. Han tager på camping med sin far, skændes med sin storesøster, bliver sur over at de skal flytte, udviser talent for at male, prøver at ryge hash, begynder at gå med ørering, får en kæreste og hundrede andre ting. Men fokuserer man kun på handlingen i ’Boyhood’, ender man med kun at få den halve historie. Dette er nemlig en film, hvis egen lange tilblivelseshistorie har en direkte forbindelse til den historie du ser i den.

 

’Boyhood’ er optaget over tolv år, så når vi skriver, at filmen viser Mason blive voksen, så mener vi det bogstaveligt. I løbet af filmens ca. tre timer lange spilletid, går han fra at være en fræk lille knægt, til at blive en ranglet og lettere indelukket teenager. Som publikum oplever man hans liv på nærmeste hold, og dét er hemmeligheden bag ’Boyhood’. Der sker noget film-magisk, når man ser ham blive formet som menneske i én lang glidende overgang. Resultatet er en ufatteligt intim oplevelse. Normalt er det historien i en film, der fungerer som den røde tråd der skal føre dig fra start til slut, men i dette tilfælde er det en person, der er den røde tråd. Man ender med at få en så dyb følelsesmæssig forbindelse til Mason, at det ender med at blive interessant, at se ham stirre ind i en væg. Det lyder måske abstrakt og helt usandsynligt, men lad det komme an på en prøve. (copyright: kino.dk)

Vis mere