Begravet i fortiden

Aldergrænse
Tilladt for børn over 15 år
Filmlængde
1 time 54 min
Original titel
A Walk Among the Tombstones
Premiere
Instruktør
Scott Frank
Skuespillere
Liam Neeson
Dan Stevens
Ólafur Darri Ólafsson
Vis flere detaljer

Siden en skudduel fik uforudsete og tragiske konsekvenser, har den tidligere betjent, Matthew Scudder, levet et liv som uautoriseret privatdetektiv. Den tvivlsomme levevej bringer ham i kontakt med personer, der søger hjælp, hvor de offentlige myndigheder må give op, og Scudder gebærder sig i en moralsk gråzone, hvor hævn og retfærdighed vejer tungere end lovens rammer. Da han bliver kontaktet af en narkogangster, hvis hustru er blevet brutalt myrdet, kommer privatdetektiven på færten af to seriemordere med forkærlighed for unge kvinder. Med den mørke krimi, baseret på en roman af Lawrence Block, fortsætter Liam Neeson sin rejse fra karakterskuespiller til en stærkt handlekraftig action-karakter. Sammenlignet med film som ’Taken’ (2008), ’Taken 2’ (2012) og dette års ’Non-Stop’ er vi dog ovre i den mere seriøse del af skalaen, hvor der ikke nødvendigvis nedlægges hårde kriminelle på stribe uden den mindste form for modstand. Scott Frank, der i 2007 stod bag den skammeligt oversete thriller ’The Lookout’, har instrueret Liam Neesons jagt på de koldblodige mordere. (copyright: kino.dk)

Vis mere