All Inclusive (2D)

Filmlængde
1 time 28 min
Original titel
all inclusive
Premiere
Genre
Drama
Komedie
Instruktør
Hella Joof
Skuespillere
Bodil Jørgensen
Danica Curcic
Maria Rossing
Carsten Bjørnlund
Mikael Birkkjær
Mia Lyhne
Rasmus Bjerg
Vis flere detaljer
'All Inclusive' er en komedie om de to søstre, Ditte og Sigrid, der rejser til Malta sammen med deres mor, Lise, for at fejre hendes 60-års fødselsdag. Lise har svært ved at komme i stemning, da hun netop er blevet forladt af pigernes far og i det hele taget oplever en lille livskrise. Ditte og Sigrid er som dag og nat og er derfor også fuldstændigt uenige om, hvordan man glatter tingene ud. Mens den fornuftige Ingrid forsøger at skabe ro og hygge i den lille familie, hyrer Ditte en lokal bartender til at flirte uskyldigt med moren. Inden længe opstår der dog ægte følelser mellem den modne kvinde og hendes sydlandske bejler, og så er det jo ikke så heldigt, at Ditte også har været i seng med selvsamme mand. 'All Inclusive' er den syvende spillefilm fra komikeren Hella Joof, der af mange stadig huskes fra 'Lex og klatten' og 'Det brune punktum'. Efter at have taget springet til instruktør, har Joof med film som En kort en lang, Oh Happy Day og Se min kjole genremæssigt bevæget sig fra romantik over komedie til barsk ungdomsfilm. Med 'All inclusive' står den dog på fuldbyrdet charterferie-komik, hvilket leveres af den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen og de unge talenter Maria Rossing og Danica Curcic (Fasandræberne, Stille hjerte).
Vis mere