22 Jump Street

Filmlængde
1 time 52 min
Original titel
22 Jump Street
Premiere
Instruktør
Phil Lord
Chris Miller
Skuespillere
Channing Tatum
Jonah Hill
Ice Cube
Dave Franco
Peter Stormare
Rob Riggle
Nick Offerman
Vis flere detaljer

De to umodne og uprøvede politibetjente Schmidt og Jenko reddede dagen, da de gik undercover som high school-elever og fandt frem til en mystisk narkobagmand. Nu hører high school fortiden til, og tiden er kommet til den næste store opgave, der selvfølgelig indebærer, at de unge mænd starter på college. Problemet er blot, at omgivelserne byder på en del flere fristelser for makkerparret, der møder nye og mere ligesindede venner på football-holdet og blandt kunstelskerne. Pludseligt må de to venner tage både deres professionelle og private forhold op til overvejelse, mens de forsøger at fange endnu en skurk blandt de intetanende elever. Men kan politistyrkens ældste teenagere finde frem til en moden løsning? ’21 Jump Street’ var i 2012 en overraskelse, der foruden at indkassere et flot billetsalg også introducerede en af nyere tids mest veloplagte buddy-romancer i form af Channing Tatum og Jonah Hills umage par. Filmen var inspireret af Johnny Depp-serien ’De unge strissere’ (1987-91), men dyrkede en langt mere plat humor end sit mere polerede forbillede. Den aktuelle fortsættelse tager tråden op med det naturlige skridt i vennernes undercover-uddannelse og skruer samtidig op for såvel rusmidler som skydevåben. Hollywoods nye gyldne instruktørduo, Phil Lord og Christopher Miller, har senest stået bag den succesfulde LEGO-film. (copyright: kino.dk)

Vis mere