Gallapremiere i Aarhus: 'Idealisten'

Intens politisk thriller med Peter Plaugborg
Året er 1968. Et amerikansk fly lastet med brintbomber er netop styrtet ned på Grønland. Hundredvis af danske arbejdere på Thule-basen bliver indsat i den gigantiske oprydningsaktion, og efter otte måneder er samtlige spor af det knuste fly fjernet fra jordens overflade. 18 år senere bliver den unge journalist, Poul Brink (Peter Plaugborg), opsøgt af en tidligere Thule-arbejder, der hævder, at en kollegas mystiske hudlidelser skyldes oprydningsarbejdet. Poul er først skeptisk, men da det viser sig, at thulearbejdere over hele landet begynder at dø af kræft, bider han sig fast i sagen... Vi inviterer til gallapremiere d. 30/3 i Nordisk Film Biografer Aarhus!

Eksklusiv gallapremiere med rød løber og champagne!
Vi ruller den røde løber ud og inviterer til eksklusiv gallapremiere på 'Idealisten' i Nordisk Film Biografer Aarhus. Inden filmen byder vi på et glas forfriskende champagne og delikate anretninger i foyeren. I salen vil instruktør Christina Rosendahl og hovedrolleindehaver Peter Plaugborg introducere filmen. Vi glæder os til at se jer til en forrygende filmaften.

Arrangement og billetter
Gallapremieren finder sted mandag d. 30. marts fra kl. 19.30 (filmstart kl. 20.00) i Nordisk Film Biografer Aarhus. Billetter koster 120 kr. stk. inkl. champagne.