Forpremiere: 'Trainwreck'

Amy (Amy Schumer) har succes som skribent på et livsstilsmagasin for unge mænd og som sjov pige i byen, hvor hun scorer regelmæssigt og lige så regelmæssigt smutter bagefter og aldrig giver sit telefonnummer ud. Det vil sige – undtagen til ’kæresten’, den billedskønne Steven, men det er måske også det eneste, der får Amy til at holde på ham. Da hun får til opgave at skrive om det nye håb inden for sportslæger, møder hun den intelligente, følsomme og sjove Aaron (Bill Hader). Og da de deler en drink for meget og ender i hans seng, er han fast besluttet på at gøre det til alvor. Amy må nu kæmpe hårdt for at bevare sin selvstændighed og sit frie sexliv over for en mand, der faktisk gerne vil have hende. Måske kan Amy lade være med at fucke op denne gang …? 'Trainwreck' er den nye succeskomedie af mesterinstruktøren Judd Apatow ('Knocked Up', 'The 40-Year Old Virgin'), og manuskriptet er skrevet af Amy Schumer selv - baseret på hendes egne oplevelser! Gå ikke glip af en af årets sjoveste film, når vi inviterer til forpremiere på 'Trainwreck'!

Arrangement og billetter
Forpremieren finder sted mandag d. 7. september kl. 18.30 i Nordisk Film Biografer Palads, Field's, Falkoner, Lyngby, Taastrup, Aarhus, Aalborg og Herning samt tirsdag d. 8. september i Nordisk Film Biografer Hillerød, Næstved, Nykøbing Falster, Odense, Esbjerg, Randers og Kolding.