Forpremiere i Lyngby: 'Avengers: Age of Ultron' 3D

Årets største superheltebegivenhed nærmer sig!
Iron Man, Hulk, Thor, Black Widow, Hawkeye og Captain America står overfor en næsten uovervindelig fjende, Ultron, i det kommende superhelte-extravaganza, 'Avengers: Age of Ultron'. Vi kan ikke forvente andet end en storfilm uden lige - og vi inviterer til forpremiere i 3D i Lyngby d. 22/4!

Drengerøvsaften med 'Avengers: Age of Ultron' i Lyngby
I samarbejde med Lyngby Storcenter inviterer vi på drengerøvsforpremiere på 'Avengers: Age of Ultron' 3D i Nordisk Film Biografer Lyngby. Der vil være forfriskninger, handouts samt præmier, så sørg for at komme i god tid!

Arrangement og billetter
Forpremieren finder sted i Nordisk Film Biografer Lyngby kl. 19.00. Billetter sælges til normal 3D-billetpris.
OBS: Kom i god tid, da filmen begynder præcis kl. 19.00 uden reklamer eller trailers