Forpremiere i Dagmar: 'Joe' - til kun 50 kr.

Nicolas Cage - tilbage i topform!
Joe (Nicolas Cage) er en mand i sine bedste år, hård i filten og med næverne siddende løs. Han drikker hellere en genstand for meget end én for lidt. Han kan ikke holde på et job længe af gangen og lige for tiden har han tjansen som sjakformand for et hold skovhuggere. Det er også her, at han en dag støder på den 15-årige Gary og hans alkoholiske far, Wade, da de søger arbejde. Joe indser hurtigt, at der ligger meget godt gemt i Gary, hvis drengen ellers kan slippe ud af farens dominerende greb. Inden længe er det tydeligt, at de to nærmest er en spejling af hinanden, selv om især Joe ikke gerne vil indse det. 'Joe' er instrueret af David Gordon Green ('Pineapple Express') - og vi inviterer til forpremiere på den roste film i Dagmar d. 20. august!

Arrangement og billetter
Forpremieren finder sted onsdag d. 20. august kl. 18.30. Billetter koster kun 50 kr. stk. og kan købes til højre.