Forpremiere: 'Comeback'

Varm komedie om far og datter
Thomas Vang (Anders W. Berthelsen) er 100% drengerøv og stand-up-komiker. En temmelig falleret stand-up-komiker, dog. Nu arbejder han som opvarmning for den succesfulde Mads Andersen, som han snart skal på turné med. Men inden de kører afsted, får Thomas besøg af en pige, han ikke har set i lang tid: hans datter, Frederikke (Sarah-Sofie Bousninna). Og hun nægter at tage hjem igen. Thomas, Mads, Frederikke og hendes veninde tager nu sammen ud på et road trip igennem Danmark, som vender op og ned på alles liv. 'Comeback' er en komedie med både grin og alvor om endelig at vokse op og se sig selv i øjnene. Vi inviterer til forpremiere d. 5. august!

Arrangement og billetter
Forpremieren finder sted onsdag d. 5. august kl. 18.30 i din lokale Nordisk Film-biograf. Billetter koster 65 kr. stk.