Forpremiere: '9. april'

Den dag Danmark blev invaderet
D. 9. april 1940 er en dag, Danmark aldrig glemmer: dagen, hvor Nazi-Tyskland invaderede landet og besatte det i fem år. '9. april' af instruktør Roni Ezra skildrer en deling unge og uerfarne soldater ved den danske grænse, og deres barske, men heltemodige, oplevelser denne skæbnesvangre dag. I spidsen for delingen ses Pilou Asbæk som sekondløjtnanten, der må sørge for sine soldaters liv og lemmer i krydsilden fra den overrumplende tyske hær. Vi inviterer til forpremiere på '9. april' d. 9. marts!

Arrangement og billetter
Forpremieren finder sted mandag d. 9. marts kl. 18.30 i Nordisk Film Biografer Palads, Falkoner og Lyngby, kl. 18.45 i Nordisk Film Biografer Randers samt kl. 19.00 i resten af landet. Billetter koster 85 kr. stk.