Det Kongelige Teater: 'Svanesøen' - live i Nordisk Film Biografer!

Kom tæt på stjernerne på Det Kongelige Teater - live!
Nordisk Film Biografer har eksklusivt indgået et samarbejde med Det Kongelige Teater om at livetransmittere teater og ballet i verdensklasse - direkte ud i biograferne. Den kommende forestilling bliver Nikolaj Hübbes opsætning af 'Svanesøen'. 'Svanesøen behøver næppe nogen nærmere præsentation – den klassiske ballets største klassiker, ingen over og ingen ved siden af. Det er et af de mest bevægende værker i ballethistorien, en dramatisk historie om uopnåelig kærlighed, der næsten 150 år efter dens tilblivelse stadig kan gribe publikum. Den er en sand genistreg, der formår at spille på hele følelsesregistret – fra melankoli til ekstase, fra rædsel til ømhed, fra desperation til håb – alt sammen ledsaget af Tjajkovskijs berusende musik. Glæd dig til en overflod af ekvilibristiske perler, ikoniske glansnumre, hvor medvirkende i såvel store som små partier får mulighed for at folde både danse- og skuespiltalentet fuldt ud.

Arrangement og billetter
Livetransmissionen finder sted tirsdag d. 15. april kl. 20.00 i Nordisk Film Biografer Odense, Aarhus, Næstved, Esbjerg, Herning, Randers og Nykøbing Falster. Billetter koster 185 kr. stk.