CPH PIX: Múm LIVE + 'Menschen am Sonntag'

Múm LIVE + Menschen am Sonntag’ – Silent Film Concert D. 28/10

Det islandske band Múm giver årets stumfilmskoncert på CPH PIX. Fredag den 28. oktober indtager det eklektiske orkester Dagmar Teatret og opfører nykomponeret livemusik til den tyske stumfilm 'Menschen am Sonntag'. Skal du én stumfilm i år, så skal du se denne! Køb billet her

’Menschen am Sonntag’
‘Menschen am Sonntag’ foregår i 30’ernes Berlin og fortæller den bittersøde historie om fire unge venner, der tager en søndagsudflugt til badesøen Nikolassee. De bader, soler sig og lytter til plader på rejsegrammofonen, og der opstår hurtigt en sommerflirt og et forførende drama imellem dem. Den tidligere Oscar-vinder Billy Wilder har været med til at skrive filmen, der stadig fremstår både moderne og frisk – særligt i kraft af sit stærke portræt af Berlin mellem to verdenskrige. Med historien om de unge berlinere giver filmen os et sjældent indblik i det sorgløse ungdomsliv i en by, der snart skulle indhylles i mørke.

Múm
Bandet Múm blev dannet i 1997 og er bedst kendt for deres nysgerrige og eksperimenterende tilgang til elektronisk musik. Deres legesyge koncerter og unikke blend af indie, electronica og folk har ledt til samarbejder, der spænder fra Kylie Minogue til Kronos Quartet. Der er lagt op til en af årets mest originale filmkoncerter, når gruppen - i form af Örvar Smárason, Gunnar Týnes og Samuli Kosminen - kaster deres drømmende lydunivers over ‘Menschen am Sonntag’.

Tidspunkt og billetter
Oplev stumfilmskoncert med Múm LIVE + 'Menschen am Sonntag' i Nordisk Film Biografer Dagmar d. 28. oktober kl. 22.00. Billetterne koster 200 kr. pr. stk.

Vi glæder os til at byde velkommen i Dagmar til en original filmkoncert!